Shippingindustrien bliver stadigt mere kompleks. Nye muligheder opstår dagligt, og med disse følger også nye udfordringer, nye omkostninger og nye risici. Dagligt foretages der operationer med skibe til millioner af dollars, og shipping står i dag for ca. 90 % af verdenshandlen. En særlig høj grad af specialisering er derfor nødvendig for overblik og en effektiv risikostyring.
Marsh’ Marine Practice er en førende rådgiver inden for risikorådgivning og forsikring til den maritime industri. Vores globale team omfatter ca. 600 marineeksperter, som placerer ca. USD 3 mia. i marinepræmier på verdensplan.
Af disse eksperter er i alt 30 tilknyttet Marsh’ Nordic Marine Practice.
Vi hjælper vores kunder med at vurdere deres risikoprofil mere differentieret, hvilket stiller dem bedre i konkurrencen om de mest omkostningseffektive og bedste forsikringsløsninger.
Vores specialister har adgang til nyeste branchedata, analyser og benchmarking værktøjer, som gør det muligt for os at prioritere eksponeringer og beslutte, hvor meget risiko vores kunders økonomi selv kan bære.
Og vores dedikerede havari-teams, der udelukkende håndterer marineskader, kan assistere i vores kunders havarisager, og hjælper til med at fremskynde udbetalinger for at fastholde et fornuftig cash flow.
Med den viden og service som Marsh Marine Practice kan levere, kan vores kunder opnå besparelser på de totale risikoomkostninger samtidig med at vi hjælper med at beskytte kundens økonomi, og skræddersyer konkurrencedygtige forsikringsløsninger i et marked, der bliver mere og mere globalt.
Marine produkter og viden
Den maritime industri forventer ikke blot specialiseret viden om marineforsikring, men også et indgående kendskab til den maritime industri. Marsh´s indstilling til service overfor vore kunder skal ses både ud fra et lokalt perspektiv, men i lige så høj grad også ud fra et globalt perspektiv. Dette underbygges af vore marine eksperter, som dedikeret leverer rådgivning og nyskabelse bl.a. indenfor følgende forsikringsområder:
- Kaskoforsikring
- Kasko – og fragtinteresseforsikring
- Krigsforsikring
- Loss of Hireforsikring
- P&I forsikring
- Charterers Liability forsikring
- Panthaverinteresseforsikring
Også på andre område så som nybygningsforsikringer, værftsansvarsforsikringer, kidnap & ransom forsikringer eller andre områder indenfor marineområdet, er vore marine eksperter i stand til at levere rådgivning og forsikringsløsninger.
Samarbejde og nyskabelse på marineområdet
To faktorer til som bidrager til Marsh' succes: samarbejde og nyskabelse, hvilket leder til nye og brugbare produkter og kreative ideer, som resulterer i de rigtige forsikringsløsninger for vore kunder – f.eks.:
Medvirke til at udbrede kendskabet til og implementeringen af nye nordiske marineforsikringsvilkår.
Oplyse om internationale konventioner, som berører den maritime industri, og som kan pålægge denne branche nye ansvarskrav.
Oplyse og levere mulige løsninger generelt indenfor Cyber Risk området.
Adgang til marineforsikringsmarkedet
Marineforsikring, som det kendes i dag har sin oprindelse i London, hvilket marked fortsat spiller en dominerende rolle. Derfor placeres marineforsikringer for en stor dels vedkommende med selskaberne og Lloyds syndikaterne i London. Ligeledes placeres rederiernes ansvarsforsikringer også for en stor dels vedkommende hos P&I klubberne i London, men også det nordiske marked bruges i stor udstrækning til rederiernes ansvarsforsikringer.
På marine generelt har andre markeder gennem årene også vokset sig ganske betydende, og her kan bl.a. nævnes det nordiske marinemarked, markedet i Europa, i Singapore og i Hong Kong. I nyere tid er det kinesiske marked også åbnet op med en række af selskaber, som er aktive indenfor marine.
Mæglernes rolle på marine er nu overalt helt dominerende, og Marsh er repræsenteret i stort set alle områder, hvor de store shipping klynger også er repræsenteret. Som Lloyds mægler er Marsh en ganske betydende leverandør til markedet i London, og har bl.a. placeret nogle af de største og mest udfordrende risici indtil markedet der i nyere tid.
Skaderådgivning
Assistance i skadesager og hurtig opkrævning af disse for vore kunder er en væsentlig del af forsikringsproduktet i den pakke, som vi har sammensat for kunden. I den store portefølje af marinekunder, som Marsh i dag servicerer, har vi set og været involveret i nogle af de største og mest komplicerede havarisager, som den maritime industri har været udsat for gennem de sidste 30 år. Marsh har været delagtiggjort i mange af disse sager og medvirket til succesfulde løsninger for vore kunder ved hjælp af vore dygtige og uddannede havariteams.
Marsh' eksperter på marine bruger den erfaring, man gennem mange år har erhvervet sig ved deltagelse i de forskellige havarisager til at udbygge og forbedre forsikringsløsningerne for vore kunder, ligesom vi også bruger vor indsamlede erfaringsgrundlag i vor skaderådgivning og til at foreslå risikoforbedrende tiltag.