Beklager, din browser understøttes ikke af marsh.com.

Opgrader venligst til en supporteret browser for den bedste brugeroplevelse:

X

Medicinalindustrien

Medicinalvirksomheder står over for mange udfordringer og mange nye muligheder. Vores globale eksperter på området hjælper med at kortlægge risikostrategier, efterhånden som nye scenarier opstår.

Marsh’ globale team samarbejder med nogle af de største virksomheder i branchen.

Fra produktsikkerhed til gennembrud i medicinsk forskning står medicinalbranchen over for talrige udfordringer og muligheder. Søgsmål og påbud fra lovgivere udgør både økonomisk risiko såvel som potentiel skade på renomméet, ligesom succesfulde udfordringer af patenter og andre krav på immaterielle rettigheder potentielt kan underminere en virksomheds kerneprodukt og indtægtskilde. Samtidig indskrænker forsikringsselskaber deres dækning af produktansvar for medicinalvirksomheder.

Medicinalbranchen, med en samlet værdi på USD 1 billion, opererer i et globalt miljø, hvor der konstant finder opkøb, fusioner, frasalg, spin-offs og strategiske alliancer sted. På trods af denne voldsomme dynamik har branchen vist sig modstandsdygtig over for udsving i det øvrige marked.

Vores forståelse for risikobilledet i medicinalbranchen har medvirket til at gøre os til en af de førende mæglere i branchen, hvilket giver vores kunder adgang til et kreativt og stadigt større udvalg af løsninger inden for medicinal- og biotekindustrien.  I samarbejde med vores netværk af søsterselskaber i Marsh & McLennan Companies kan vi tilbyde løsninger og tjenester lige fra risikorådgivning og supply chain styring til rådgivning om risici ved kliniske forsøg samt kontinuitetsplanlægning og krisestyring.

Vores team af konsulenter tilbyder ekspertise på tværs af mange forskellige risikoscenarier i branchen. Vi overvåger lovgivning inden for kliniske forsøg i mere end 150 lande og opretholder en proprietær forsøgsdatabase, der stilles til rådighed for vores kunder. Vi arbejder på at få brancheeksperter til at forstå branchens risici og designer løsninger som positionerer vores klienter bedst muligt til at takle disse. Vi har markedets mest omfattende rådgivningsteam inden for medicinalbranchen og afholder jævnlige regionale konferencer, uddannelsesseminarer og netværksevents. Alt dette bruger vi til at give vores kunder ekstra fordele ved at samarbejde med os, så I er trygge ved altid at få den bedste rådgivning Marsh kan tilbyde.

Marsh har skabt Centers of Excellence, hvor vi samler vores viden og ekspertise, hvilket gør os i stand til at holde vores kunder informeret om alt, hvad der sker i markedet og som påvirker branchen og samtidig sørger vi for at stille den nødvendige indsigt i programdesign, placement, service og administration til rådighed for vores kunder.

Vi hjælper jer med at reducere jeres totale risikoomkostninger med skræddersyede løsninger inden for forsikringsindkøb, rådgivning og risikostyringsservices.