Som førende forsikringsmægler kan vi også hjælpe jer med at skræddersy et forsikringsprodukt, der kan beskytte virksomheden når I bliver ramt.
Marshs ”Global Cyber Risk Perception Survey 2019” viser at 80% af virksomheder vurderer at cyberhændelser er en af de fem største risici i deres risikoregister, hvilket er en stigning på 62% fra 2017. Selv om europæiske virksomheder i stigende grad er optaget af cyberrisici, viser undersøgelsen, at kun 17% bruger mere end et par dage om året på cyberrisici.
Lige meget om cybertrusselen kommer fra hackergrupper, aktivister eller hændelige uheld hos ansatte, kan et cyberangreb påvirke hele virksomheden og I kan blive ramt når som helst. Cyberrisiko er ikke en teknologirisiko, men en forretningsrisiko. Moderne virksomheder er dybt afhængige af teknologi på flere områder, og hvis I ikke investerer i cybersikkerhed, kan det føre til alvorlige skader på omdømme, skadelige og kostbare datalæk, offentlige granskninger, utilfredshed hos interessenter og økonomiske tab. Hertil kommer de betydelige tab – driftstab og ekstra omkostninger – som skyldes systemfejl i virksomhedens IT systemer eller hos en ekstern IT leverandør.
Risikoen for hackerangreb og hændelige uheld hos ansatte eller eksterne IT leverandører er bare nogle af de scenarier, der bør overvejes, når I vurderer virksomhedens eksponering og sårbarhed. Er virksomhedens data sikre? Har I kvantificeret jeres cyberrisiko? Hvor meget skade vil et potentielt angreb påføre virksomheden? Hvad sker der, hvis jeres vigtigste IT-systemer er utilgængelige i 24 timer? Har I overblik over, hvordan svigt hos eller angreb på tredjeparter kan påvirke jeres virksomhed?
Som forsikringsmægler og risikorådgiver kan Marsh hjælpe jer med at finde jeres sårbarheder og udvikle en effektiv strategi for at forebygge, forberede og beskytte organisationen mod cyberrisici. Vi tilbyder en række forskellige løsninger til risikostyring og risikooverførsel, der vil gøre det muligt for jer at vurdere, styre og forberede jer på de cybertrusler, som jeres virksomhed står overfor hver dag. Vi kan blandt andet tilbyde en cyberworkshop, hvor vi hjælper jer med at identificere de vigtigste scenarier for jer, og efterfølgende gennemføre en forsikringsvurdering for at kortlægge den eksisterende dækning og identificere behov for yderligere dækning gennem en cyberforsikring. Vores ekspertise er efterspurgt hos myndigheder og virksomheder i alle brancher og vores cybereksperter er altid opdaterede på de nyeste og væsentligste cyberrisici.
Med vejledning fra Marsh kan din virksomhed få en ambitiøs og omfattende strategi, som dækker hele organisationen: drift, overholdelse af regler, jura, finans, kommunikation og bestyrelse. Vi hjælper jer med at være godt klædt på til den teknologiske fremtid og beskytte virksomheden mod cyberrisici.